onsdag den 7. november 2007

Lidt af hvert..

Bertram og Thomas var heldige at Mormor og morfar hentede dem fra vuggestue og tog dem med i zoo. De havde en god eftermiddag. Der var mange spændende dyr.
Thomas er højt til vejrs - han udfordrer tyngdekræften og byggekonstruktioner. Skræmmerne på næsen skyldes fald i nye sko og at armene er for korte til at tage fra i faldet. Men det får ham ikke til at holde igen.

Der råhygges med overnattende morfar og Thomas nød det længe - morfar nyder det endnu.


De havde begge to fået lov til at sidde på køkkenbordet - Bertram havde fisket sveskerne frem og så sad de der og hyggede...



"Som brødre vi dele, jeg tager det hele og holder fast på det jeg har...." De deler rosiner i stolen.

Thomas kan indtil videre kun sige "Hej" - men som i kan høre her på klippet, så er det heller ikke nødvendigt med et stort ordforråd, for den lille "abekat" kan sagtens gøre sig forståelig.

Børnefri kærestetur

Dronning Victoria vogter over Picadelly garden hvorfra hun overværer fodboldspil, skatere og fodring af duer. Vi boede fem minutter fra hende. Til højre for hende var de ved at opføre en skøjtebane og i det hele taget var der mange juleting under opsejling og derfor en masse byggerod. Herudover havde de sporvogne, busser og biler der var med til at gøre byrummet lidt uoverskueligt og så hjælper det jo ikke at de kører i den forkerte side af vejen - så i kan nok høre at den var helt gal. Byen var fyldt med masser og masser af mennesker - og mange af dem i ret lidt tøj. Der var varmere end i DK men ikke SÅ varmt, syntes vi.
Vi sov længe, spiste mad i ro og mag og kiggede butikker butikker butikker... Lørdag aften tog vi på sportsbar og spillede pool og så Kessler tabe. Det kunne ellers have været en god fornemmelse at forlade et overfyldt lokale med hujene englændere - med armene over hovedet. I stedet blev det med skulderklap og tak for kampen.

Manchester bød ikke på fodbold i denne omgang og det skulle nok kun være derfor at jeg kom tilbage til lige netop her - men nu var det jo i høj grad for at være sammen at vi var taget afsted, så hvorfor ikke Manchester...
Børnene havde også en god weekend.
Bertram var hos Moster Sille og Onkel Mikkel og Kusine Eline og Fætter Carl og Fætter Asmus - og det gik vist ikke helt stille for sig. Han elsker dem og de er så søde ved ham, så han havde en god weekend med skovtur, pandekager, klaverspil og godnathistorier.
Thomas var hos Mormor og Morfar i sommerhuset hvor han lå og gassede med Morfar om morgenen, blev kysset hele dagen, sov til middag i den friske havluft og dansede i køkkenet. Han havde også en dejlig weekend.
Tusinde tak for hjælpen til jer allesammen!!!!!